Nyheder
Covid-19 og 60+
Kære NFFS-Motionister 60+
Vedr. Corona/Covid 19
Fredag aften den 23. Okt. 2020 kom statsminister Mette Frederiksen med nye restriktioner som følge af det øgede smittetryk og den øgede risiko for at rigtig mange af os bliver smittede.
I NFFS følger vi sundhedsmyndighedernes retningslinjer og anbefalinger og heraf fremgår det
At Det lille forsamlingsforbud sænkes fra 50 til 10 personer fra 26. oktober og fire uger frem.
Der indføres en undtagelse for idræts- og foreningsaktiviteter for børn og unge op til 21 år inklusiv
eventuelt ansvarlige personer over 21 år.
Voksne over 21 år må ikke deltage i aktiviteter og arrangementer med over 10 personer til stede.
At Kravet om mundbind for kultur- og idrætsinstitutioner vil være gældende fra d. 29. oktober 2020
og til 2. januar. De nye Corona-restriktioner omfatter krav om brug af mundbind indendørs på
kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter.
Derfor aflyses alle aktiviteter i 60+ i 4 uger – altså gældende i 4 uger fra mandag den 26. okt.
Det betyder så, at aktiviteterne kan starte op fra mandag den 23. november, medmindre vi får andre retningslinjer i mellemtiden.
Denne aflysning gælder for: Standarddans – Spin4you – Sjov Motion – Zumba Gold – og Yoga med Mindfulness.
Petanque kan fortsætte, da holdet ikke er på mere end 10 deltagere.
Stavgang fortsætter udendørs.
Spin4you 60+ De der har tilmeldt sig kan gratis tilmelde sig de andre hold, men skal huske at booke en time.
Der er åbent for booking hver søndag – og for en uge ad gangen – og det gælder de næste 4 uger
frem til og med den 22. november 2020.
Sjov motion Der arbejdes på at finde ud af om der kan motioneres på 5 forskellige dage – med 9 deltagere pr hold.
Yoga med Mindfulness
Instruktør Ulla Juhl Hansen vil tilbyde at tage 2 hold – med 9 på hvert hold - i forlængelse af hinanden.
Hvad synes I deltagere om det – skal der arbejdes hermed, da nogle ikke kan være med hver gang??
Ny melding
Jeg melder ud til jer, så snart der foreligger nye retningslinjer og nye muligheder.
I mellemtiden - pas godt på jer selv – hold afstand – sprit af – og gå jer nogle ture i den flotte natur, der omgiver os.
Med venlig hilsen
Hans
tovholder 60+
NFFS
Indoor bike
Motion for ALLE uanset form og vægt - bare mød op, så hjælper vi dig igang.
Selvom holdene er i gang, er det ALTID muligt for nye at deltage
Se mere under Idræt og Motion og fanen Spin4You og tilmeld under tilmelding
Petanque
Petanque
Hvorfor ikke spille dette ædle kuglespil,
hvor det drejer sig om,
at komme tættest på en lille trækugle – kaldet grisen.
Nyborg Familie & firma sport
dyrker dette fantastiske spil
hver onsdag og fredag kl.10.00.
Det foregår på gode baner ved tennisbanerne
hos Idrætscenter Nyborg, Storebæltsvej 13 – 15.
Hvad koster det?
Det er gratis frem til uge 42, hvor der er efterårsferie.
Hvad gør du?
Du dukker op og kan til en start låne kugler.
Med venlig hilsen
Jørgen og Hans
MobilePay
Nu kan du betale med MobilePay på vores hjemmeside :-)
Husk at giv os et "like" på Facebook :-)
Nyborg Familie & Firma Sport